Jeg kan se mig selv indenfor mange områder når det drejer sig om hunde og dyr. Mine kompetencer spænder vidt og jeg har en bred interesse indenfor området.
Jeg har allerede erfaring indenfor flere af nedenstående områder og vil med yderligere uddannelse og specialisering kunne udvikle mine færdigheder og tilbyde endnu mere.
Mulige Arbejdsområder og Kompetencer
1. Pasning og pleje af hunde og dyr:
Jeg har erfaring med pasning af hunde, hvor jeg lægger vægt på tryghed, omsorg og individuel opmærksomhed. Dette inkluderer alt fra daglig pasning til længerevarende ophold, hvor dyrs trivsel og velvære er i fokus.
2. Træning og adfærd:
Træning af hunde og andre dyr er et af mine stærke interesseområder. Jeg har erfaring med grundlæggende hundetræning og adfærd, hvor jeg fokuserer på samarbejde, frivillig håndtering, socialisering og miljøtræning. Med yderligere uddannelse ser jeg frem til at udvide mine kompetencer inden for mere specialiserede områder som Sirius træning, Nosework, og tricks. Se også videoen under punkt 5.
3. Wellness og terapi:
Jeg har også interesse i wellness for dyr, såsom massage, kranio-sakral terapi (kst), og zoneterapi. Jeg tror på, at disse teknikker kan være gavnlige til at fremme fysisk og mental sundhed hos dyr. Jeg er også interesseret i Bach remedier som et støtteværktøj til træning og adfærdsterapi.
4. Hundesvømning og fysiske træningsprogrammer:
Hundesvømning og balance- og muskeltræning er områder, hvor jeg gerne vil tilbyde og udbygge mine kompetencer. Disse aktiviteter kan forbedre både fysisk kondition og genoptræning efter skader eller bare generelt, hvilket er vigtigt for en hunds generelle sundhed og velvære. Man kan sige at træning forebygger skader, så det er meget vigtigt at træne dette fra en ung alder uden at overtræne naturligvis
5. Hundeluftning og mental træning:
Ud over traditionel hundeluftning, som er en del af den daglige pleje, har jeg også interesse indenfor specialiserede aktiviteter som dog parkour og K9 løb. Jeg har også erfaring med mental træning for hunde, hvilket kan være med til at stimulere og udvikle deres intelligens og problemløsningsevner.
Et lille indblik
6. Hundesalon og hygiejne:
Jeg har erfaring med “bad, føn og klip” og lægger vægt på sikkerhed og komfort for dyrene i forbindelse med pleje og grooming og at det foregår via samarbejde.
7. Kost og sundhed:
Kostens indflydelse på dyrs sundhed, både mentalt og fysisk, er et andet område, jeg interesserer mig for. Jeg ser frem til at kunne udbygge min viden, rådgive ejere om, hvordan de bedst kan understøtte deres dyrs sundhed gennem korrekt ernæring. Jeg håber på at kunne tage uddannelsen indenfor kost ved Rie Ravn
Hjemme hos os er hundenes kost ofte hjemmelavet, her er det hestekød, grøntsager og forskellige tilskud
8. Planlægning og afvikling af arrangementer:
Gennem mange år som selvstændig, har jeg gode kompetencer indenfor planlægning, dette vil jeg uden tvivl kunneoverføre til arrangementer og lignende med dyr. I min fritid har jeg også arrangeret hundetræf med især pudler.Dette kan inkludere alt fra træningsworkshops til sociale aktiviteter, hvor både dyr og mennesker kan lære og trives.
9. Sikkerhed på hundelegepladser:
Med min viden som legepladsinspektør kan jeg rådgive om sikkerhed på hundelegepladser. Dette er vigtigt for at sikre, at hundene kan lege og socialisere sig i trygge omgivelser.
10. Erfaring med hundefødsler, socialisering, miljøtræning og alt der omhandler opdræt:
Min viden fra opdræt af storpudler må ikke undervurderes, selvom vi kun har haft ganske få kuld gennem tiden. Det er et kæmpe arbejde hvor både hvalpenes trivsel og en god kontakt med evt. nye hjem skal være i fokus, så der er rigtig mange bolde i luften på en gang i den periode. Men det er også skønt og giver både udfordre og en kæmpe glæde. Om vi får flere kuld må tiden vise. Lige nu har vi ikke en tæve der er klar/kan bruges.
Vi gør rigtigt meget ud af at finde de rigtige hjem til den enkelte hvalp, og det er et strøre men meget vigtigt område. Det betyder så også at de enkelte familier ofte ikke kan vælge deres egen hvalp, men vi prøver på der er mulighed for at vælge mellem 2 hvalpe, så vi lytter også meget til familierne der er mulige hjem til vores hvalpe. Det har givet mig så meget viden og gode kompetencer at lave kuld, for det er ikke noget vi bare gør.
Jeg ser mig selv som en alsidig og dedikeret arbejdskraft indenfor arbejde med hunde og dyr. Jeg er passioneret omkring dyrs velvære og trivsel og er villig til at investere i den nødvendige uddannelse og træning for at kunne tilbyde den bedste service. Med en bred vifte af kompetencer og en åben tilgang til læring er jeg klar til at tage udfordringer op og bidrage positivt til ethvert team eller projekt.